Forward Moving
  • Forside
  • Psykoterapi
    • Angst
    • Selvværd og selvtillid
    • Stress, depression og udbrændthed
    • Krise og traumer
    • Sorg og ensomhed
  • Parterapi
  • Coaching
    • Jobrådgivning – Nyt job
    • Karriererådgivning
    • Konflikthåndtering
  • Om mig
  • Kontaktinformation
  • Priser
  • Søg
  • Menu Menu
  • Forside
  • Psykoterapi
    • Angst
    • Selvværd og selvtillid
    • Stress, depression og udbrændthed
    • Krise og traumer
    • Sorg og ensomhed
  • Parterapi
  • Coaching
    • Jobrådgivning – Nyt job
    • Karriererådgivning
    • Konflikthåndtering
  • Om mig
  • Kontaktinformation
  • Priser

Krise og traumer

Krise og traumer

Begrebet krise kommer fra det græske ord ”krisis” og betyder: afgørende forandring, pludselig ændring eller skæbnesvanger forstyrrelse.

Alle mennesker oplever op- og nedture, og de allerfleste oplever kriser i deres levetid. Det er ganske enkelt et livsvilkår og kriser er ofte en forudsætning for udvikling.
Det er helt normalt, at reagere med stress og sorg, når vi oplever voldsomme begivenheder og livskriser.

Typer af kriser

Man befinder sig i en krise, når ens tidligere erfaringer og strategier, samt indlærte reaktionsmåder, ikke længere er tilstrækkelige til, at man kan forstå eller beherske den situation, man befinder sig i.
Kriser kan som udgangspunkt opdeles i to forskellige typer:
traumatiske kriser og livsudviklingskriser.

Traumatiske kriser

Traume betyder skade eller slag. Ved traumatiske kriser kan vi tale om, at der er sket en skade eller et slag på psyken. Og ligesom et sår eller skade på kroppen har brug for tid til at hele, har de psykiske skader, vi får i livet også brug for tid til at ”komme sig” igen.
Når vi befinder os i en traumatisk krise, skal vi forvalte både den voldsomme livsændring og vores indre stressrespons.
Akut opståede kriser vil dræne personen for energi i en periode. Symptomer på krisen kan være: angstfornemmelser, uro, tristhed, modløshed, kaos, oplevelsen af forladthed og en panisk søgen efter mening over det skete eller over meningen med livet.
Udløsende årsag til kriser kan være: dødsfald, sygdom, invaliditet, indlæggelse, anbringelse, isolation, utroskab, skilsmisse, nederlag, opsigelse, ydre katastrofer og meget andet.
I terapien vil vi sammen kunne få styr på det kaos, der har vokset sig stort – og sammen få ro på nervesystemet igen.

Livsudviklingskriser

Alle mennesker gennemgår små som store kriser i livet. Man kan kalde det for små og store personlige kriser.
Modning, vækst og udvikling sker i en lang proces livet igennem og den overgang, der er mellem to tilstande, kan udgøre en potentiel grund til krise.

Man siger, at et menneske gennemgår et nyt udviklingstrin med jævne mellemrum, hvert 8-10 år. Altså en cirkulær proces, som aldrig afsluttes. F.eks. første dag i skolen, første kæreste, at blive forældre, nyt job, ægteskab, miste forældre, afskedigelse, blive pensionist mm.

Livskriser følger nogle af de samme faser som tidligere beskrevet, men ikke nødvendigvis alle faser. Hvordan vi kommer igennem livskriser, handler også i høj grad om vores egen robusthed og omgivelsernes støtte og hjælp.
De allerfleste oplever, at komme styrket igennem kriser og føler sig ofte stærkere på den anden side af krisen.

Hvordan håndterer jeg kriser og hvad kan terapi gøre for dig?

Det er vigtigt, at vi drager omsorg for os selv, når vi står i en personlig livskrise. Vi skal være lige så gode ved os selv, som ved en god ven, der står i en svær situation. Og så skal vi vide, at vi reagerer helt normalt på “unormale” omstændigheder.

Det er også vigtigt, at vi rækker hånden frem for at få hjælp. Måske i første omgang til helt almindelige praktiske gøremål.

Traumer

Hvis vi bliver ramt af et chok, hvor vi føler os truet på livet, vores kropslige integritet, eller hvis vi oplever at være vidne til voldsomme oplevelser, så er der risiko for, at vi får traumer. Oplevelserne kan komme til at påvirke vores daglige liv i mere eller mindre grad. Det gælder både hændelser, som er af nyere tid og også oplevelser fra tidligt i livet. Traumer efterlader sig dybe spor i vores krop og psyke.

Mulige årsager til traumer

Det kan f.eks. være i forbindelse med seksuelle og fysiske overgreb, katastrofer, uheld eller pludselige tab af dine nærmeste.
Oplevelser og begivenheder som umiddelbart synes mindre sindsoprivende, kan sætte sig i krop og psyke med nogle af symptomerne. F.eks. bilulykker eller andre ulykker, hvor du kunne have mistet livet, og måske i et øjeblik troede at det ville ske; overfald eller trusler, alvorlige og overraskende fald eller operationer, eller andre meget ubehagelige oplevelser.

Hos nogle udvikler tilstanden til sig til det, man kalder PTS – Post Traumatisk Stress, eller PTSD (-Disorder). Der er mange mennesker, som bærer på et uforløst chok/traume uden direkte at have PTSD.
Visse somatiske symptomer eller sygdomme kan nogle gange være udløst af et uforløst chok/traume. Også uden at man selv er vidende om årsagen.
At få PTS er en normal reaktion på unormale og voldsomme begivenheder. Det er et højaktiveret nervesystem, som har brug for hjælp til at genfinde ro og balance.

Vil du vide mere

Hos mig er samtaler fortrolige, og de tager udgangspunkt i lige præcis dét, du har på hjertet.

Få en gratis uforpligtende telefonsamtale inden du tager stilling til, om terapi hos mig er den rigtige vej for dig.

Kontakt mig

© Copyright - Forward Moving
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Kontaktinformation
  • Priser
  • Cookies- og Privatlivspolitik
Karriererådgivning
Scroll to top